top of page

Om Quattro Race Danmark 

​

Ideen med Quattro Race Danmark er født i vores eget ønske om udvikling og nye udfordringer i rosporten. 

 

De fleste roklubber i Danmark ligger langs kysten, fjorde eller ved større søer, hvor der bestemt ikke alle dage er vejr til, at de smalle kaproningsbåde kan komme på vandet. De fleste klubbers motionsroning foregår i inriggere eller i havkajakker.

​

Vi vil gerne udvikle kap- og motionsroningen ved at skabe konkurrencer og arrangementer - og samtidig opbygge et fællesskab – med en bådtype, der kan udfordre både elite-, kap- og motionsroere.

​

Vi har valgt den moderne LiteQuattro båd.

​

En båd, der kan benyttes under næsten alle forhold, og en fleksibel båd, der kan anvendes med både dobbeltårer og enkeltårer. Man får på den måde to både i én og samme båd. 

​

Vi tager bådene hjem og tilbyder interesserede klubber at leje en båd for en sæson og samtidig deltage i udvikling af en løbsserie og aktiviteter, hvor vi både konkurrerer og arrangerer fælles aktiviteter med bådene.

QRD  - Hvem er vi ? 

Lisbeth Grænge Hansen .jpg

Lisbeth Grænge Hansen:

Jeg har været aktiv roer i mere end 25 år. Foruden i Hellerup har jeg også roet i Fredensborg roklub samt DSR. Gennem årene har jeg haft mægtig stor glæde af ikke alene den daglige roning og træning i hhv. inrigger, gig og coastal, men også langture og masser af kaproning. Udover langdistancekaproningerne rundt omkring i landet har der også stået Karlebo Marathon, SPP og kortbane DM i inrigger på programmet. Netop alle de oplevelser har givet mig lyst til at sætte dette projekt i søen. LiteQuattro er en hurtig båd med et super glid, der giver optimale muligheder for endnu flere gode oplevelser på vandet, og jeg glæder mig til at kaste mig ud i nye oplevelser og konkurrencer med LiteQuattro Race rundt om i landet.

Karl Haals.jpg

Karl Haals:

Som tidligere sejler i kølbåd og jolle, havde jeg for 25 år siden lyst til at udvide mine aktiviteter på vandet. Det blev så roningen, jeg kastede mig over, og her blev jeg hurtigt fanget ind i det miljø, der er omkring roningen. Efter nogle år I Hellerup roklubs inriggerbåde begyndte jeg at arrangere langture I Danmark, Sverige og Tyskland og deltage i motionskaproningen. Det har været en skøn tid med mange oplevelser og godt socialt netværk. Jeg er nu kommet til et punkt, hvor jeg har lyst til at prøve noget nyt, og som kaldet fra himlen kom dette projekt, som jeg glæder mig meget til at være deltager i. Jeg håber og tror på, at opbakning omkring QRD kan fastholde og udvide kredsen af folk, der synes, at roning er en super sport.

Fritz Ganzhorn.jpg

Fritz Ganzhorn:

Jeg er kommet noget senere ind i rosporten, end Karl og Lisbeth. Cykling, svømning og lidt triatlon har været mine sportsgrene. Jeg har dog altid gerne villet på vandet. Jeg kom i gang i Hvidovre Roklub i 2019, startede i inriggere og har lært at ro singlesculler, men har fra start haft coastal og andre nye både på hjernen. Jeg er med i QRD projektet fordi jeg synes rosporten har brug for noget nyt. Som motionscyklist er der alt fra skarpe konkurrencer, personlige udfordringer og kæmpe motionsløb. Det samme gælder løb og triatlon. Det kunne også være fedt i roning. Fx med moderne og fede både, som samtidig kan trække nye folk til. Lad os få flere 20 til 40-årige mænd og kvinder af deres lækre cykler eller ud af de dyre løbesko (der kan koste et helt års medlemskab af en roklub) - og ud på vandet. 

Hvis du vil vide mere

Du er altid velkommen til at kontakte os på (+45) 2142 13 06 eller info@quattrorace.dk

bottom of page