top of page

Den nye coastal? "Som en gig-båd, bare meget federe”


På vandet til test af LiteQuattro-båden sammen med roere fra Fredensborg og Humlebæk.


Tak til Peter, Bettina og Charlotte fra bestyrelsen og ro-skolen i Fredensborg Roklub og Anni fra roklubben i Humlebæk for at I ville kigge forbi og prøve den nye LiteQuattro Open Water båd.


Der var god fart over feltet på et solbeskinnet Øresund, hvor vi tog et par friske ture. Der blev mulighed for både at ro og få en tur på styrmandspositionen.



Dagens holdfoto (fra venstre): Anni Mortensen (Humlebæk), Peter Frederiksen og Bettina Cervin (Fredensborg), Lisbeth Grænge Hansen (QRD) og Charlotte Poulsen (Fredensborg)

Bagefter var der kaffe og kage i eftermiddagssolen ved Hellerup Roklub til en snak om denne nye bådtype. Der var enighed om, at båden har alle de gode ting fra de allerede kendte bådtyper.


I design og koncept er der rigtigt meget coastalbåd over LiteQuattro’en, men den har flere muligheder i og med, at du kan ro med og uden styrmand og også rigge den om til at ro med sweep-årer.


Og så er den attraktiv med dens lethed og fart. ”Som en gig-båd bare meget federe”, var en af kommentarerne.


LiteQuattro'en er jo også en slankere - med ca 0,5 meter - og meget lettere båd (op til 50 kg lettere) i forhold til en coastal 4X.





Også fedt at man kan sagtens ro den uden styrmand, som en dobbeltfirer, hvis man vil. På vandet fik vi prøvet, hvor let og hurtigt båden reagerer.

Letheden sammen med den gode stabilitet i LiteQuattro'en mente roerne fra Fredensborg ville gøre, at man hos dem på Esrum sø ville kunne komme på vandet til god træning selv i nordenvind, som ellers holder mange af outriggerroerne på land.


Har I / jeres roklub også lyst til at prøve den nye LiteQuattro? Så kontakt os. I kan prøve både i Hellerup, Herning og Aalborg.


bottom of page